og jeg føler ligesom jeg kan genkende billedet af mig med tørklæde rundt om hovedet, der sidder klokken lort om natten i hjørnet af mit værelse bag en computerskærm, omringet af bøger, notaterpapirer og skåle med diverse nødder og frugt.
Og var det ikke noget med, at jeg, sidste gang jeg sad på denne måde, sagde noget i retningen af: "Hey, jeg starter lige i ordentligt tid næste gang", og at jeg gangen før det sagde noget i retningen af: "hey, jeg starter lige i ordentlig tid næste gang".
Og alligevel... åh gud alligevel, sidder jeg her mandag nat og drikker cola og har lyst til at dø.
For jeg er verdensmester i at udsætte og jeg lærer aldrig at være i god tid.
Basta.