Substantiver, proprier, transitive verber, reciprokke pronomier, numeralier, interjektioner. Ord.
De står på tavlen med nervøs skråkrift, og symbolisere det usyndelige præs på mine skuldre. I enden er det vel bare ord?
Kan det så ikke være ligemeget, om artiklen er bestemt eller ubestemt. Om stedordet er påpegende eller henførende? Det er jo et stedord uanset om det er påpegende eller henførende eller spørgende.
Det er et ord med betydning uanset om det er pronomi eller subjektsprædikat.
Det kan skrives ned, siges højt, hviskes, råbes, mumles, snerres, skriges, synges. Det kan vendes og drejes, forkortes, oversættes, pilles i småstykker, analyseres, staves korrekt, staves ukorrekt og ødelægges.
Vi har overhovedet ikke brug for alle de ord.
Jeg kan sagtens smile, kigge på dig, lægge hovedet på skrå, bevæge mig helt tæt på dig og fortælle, at jeg elsker dig, uden at bevæge tungen mod gangen.
Måske er det meget nemmere at forklare alting uden sætning.
”Jeg elsker dig”.At elske. Hvem elsker? Jeg elsker. Hvem eller hvad elsker jeg? Jeg elsker dig. Hvorfor elsker jeg dig?
Fordi du ikke laver andet end at smile.
Fordi du er smuk, uden at være overdrevet lækker, med dine flotte, farveløse øjne, bløde hår og brede skuldre.
Fordi du ser på mig, så jeg føler mig speciel og køn. Fordi du lytter når jeg taler og spiller guitar, også selvom du er den eneste.
Fordi du måske kigger på mig lige nu.
Jeg kan se dig ud af øjenkrogen. Hvis jeg flytter mit fokus få centimeter møder jeg dit blik.
Men jeg fokusere på tavlen.
Substantiver, proprier, transitive verber, reciprokke pronomier, numeralier, interjektioner.
Var det meningen jeg skulle lære dem uden ad? Skulle jeg forstå hvad de betyder og alt det der?
Jeg giver op.
Det lykkes mig at vende mig om hurtigt nok, til at fange dig og få øjenkontakt. Det lykkes mig at fastholde blikket og danne et smil på mit rødmossede ansigt. Du smiler også. Du smiler til mig.
Forsigtigt drejer jeg mit hoved tilbage, jeg smiler stadigvæk.
Fokus. Tavle, lære, information, ordklasser, latinske udtryk, kryds og bolle. Hvad?
Nu ser jeg jo kun dit smilende ansigt.
Du har stjålet mit fokus. Sjålet eller lånt eller købt. Jeg er ikke helt sikker. Men du har det ihvert fald nu.
Undskyld almen sprogforståelse og latin.
Undskyld unødvendige ord, jeg alligevel ikke forstår.
