Handlingslammet

Det her handler ikke om, at jeg har umenskeligt meget kvalme og hovedpine.
Det handler ikke om, at ikke stået op hele dagen.
Det handler ikke om, at jeg skal op i psykologi på mandag, og ikke er begyndt at læse op endnu på grund af overstående.
Det handler ikke om, at den lokale ungdomshus ellers havde givet mig muligheden for at se sjakket, gratis, i aften.
Det handler ikke om, at jeg ikke kan spise noget, men er virkelig, virkelig sulten.
Det handler ikke om, at min kæreste skal ringe til mig og trøste mig i stedet for at være fuld til koncert.
Det handler ikke om, at mine omgivelser ligner lort fordi jeg ikke har vasket tøj i noget der ligner uendelighed.
Det handler ikke om, at jeg har cirka halvanden fuld-booket uge til at ordne det.

Jeg bliver student om 11 dage og jeg ved ikke om jeg når det.

Nat

Smagsrester af rød læbestift og det sidste glas rødvin. Indre stemmer, støj fra baren der gentages for indersiden af min pande. Følelsen af ømme fødder og bløde, læder sæder, mens natten ruller forbi udenfor. Lejligheder set nedefra. Lyskryds, billygter, udstillingsvinduer og neonskilte smelter sammen i farverige striber og pletter, mens mine øjne slapper af. Svag baggrundsmusik fra radioen, blød rumlen fra bilens undervogn.
Der er noget særligt ved at se byen fra bagsædet af en taxa.

Permanent

Jeg går kun halvejs,
inden jeg går hjem.
Jeg går kun der hvor blæsten beslutter sig for at blæse mig hen.
Jeg går hurtigt,
det er snart ovre igen.
For jeg har svært ved at finde plads til det, der kunne være permanent.

Himlen skifter farve og vi
er snart færdige med at eksistere
Så tag de tommer takter
og hvisk dem ud.
Det virker måske så langt ude nu…
Men det er her jeg begynder at visne.

Hvor vi står

Jeg ved ikke om jeg savner dig,
eller om jeg savner dagene med dig.
For det er ikke nogen hemmelighed, at vi er alt for forskellige nu.
At du forsvandt fra mig,
at jeg greb ud efter dig, men måtte give op til sidst.

Jeg ved ikke..
Griber du ud efter mig nu?
Forsøger du at starte forfra?

Jeg ved ikke om det er for sent, for det er det egentligt ikke.
Jeg mente dengang, at du var min bedste veninde.
Det var du.
Jeg husker dig som den eneste der forstod mig.
Og nu overvejer jeg lidt, om du forstår mig lidt igen?

Jeg ved ikke om det hele har bare ændret sig lidt for meget.

Western og Tarantino

Jeg trådte ind i biografen uden forventninger - jeg havde hverken råd eller tid, men jeg havde et løfte, jeg ikke kunne bryde.
Og selvom jeg sad på sæde 3 helt bagerst med dårlig mavefornemmelse og samvittighed, lod jeg mig selv synke ned i bluesmusik og sydstatsdialekt. Og jeg var barn igen.
De to piger til højre for mig betød pludseligt alverden, og jeg glemte hvordan det hele går lidt dårligt og hvordan jeg egentligt også er træt af alle folk omkring mig og hvordan jeg er sådan ret træt generelt. Jeg glemte at jeg savner den dreng, der er helt tæt på mig, og den mand der burde være tæt på mig.

Tænk at film kan gøre så meget.
Du kan gøre så evigt ondt.

Indrømmet

Du kontrollere min regn.
Min sol.
Min søvnrytme, min kropstemperatur.
Mit energiniveau.

Mit blodomløb.




Jeg påstod, at verdenen ikke ender når vi ender. Nu er jeg i tvivl.

Afrunding

Jeg går i 3g nu.
Jeg bliver 19 nu.

2012 er ovre nu.



Det cirka bedste år af mit liv er ovre nu,
og jeg har ikke så meget at sige.

Måske at jeg lige pt har kvalme og en advarsel fra rektor omkring alt for højt fraværd til at ligge på mit bord.
Måske at srp-ugerne starter på fredag.

Eller måske at jeg for nok første gang i to uger sover hjemme hos mine forældre alene,
at jeg har arrangeret to fødselsdagsfester for mig selv,
at moren til min yndlingsdreng har givet mig min aller første chokoladejulekalender,
at jeg gav en meget sur taxaman 249 kroner og reddede min veninde fra en politianmeldelse,
at jeg har verdens bedste srp-vejledere.

Måske at jeg i år generelt er blevet et bedre, sjovere, smukkere, ærligere og gladere menneske.

















Der er heller ikke nogen der danser

Jeg bryder mig generelt ikke om fulde mennesker der græder, råber, skubber til mig og falder over ting.
De eneste mennesker, der stadigvæk går i byen om lørdagen græder, råber, skubber til mig og falder over ting når de er fulde.
Så jeg holder op med at gå i byen om lørdagen nu.
The end.

Færdig slut

Jeg hader gruppearbejde. Jeg hader kompromisser og påtvungent samarbejde.
Jeg hader at lytte til andre menneskers ideer.
For jeg ved jo, at de hader mig ligeså meget, som jeg hader dem.

Jeg hader at jeg altid i flere uger efter stadigvæk er sur og træt af dem, uanset hvem det er.

Jeg er både stædig og usocial og jeg hader gruppearbejde.
Aldrig mere i mit liv.

smil til morgenmad

Hvis du vil have det.
Så skal du få det lige som du vil.

Der er noget trygt i at karlsvognen altid er lige på højre side
at vide hvor bestikket ligger, hvor sukkeret er
hvornår bussen går
og hvor længe jeg kan holde vejret.

i at have din trøje på,
at jeg ikke længere skal kæmpe for noget.

Og jeg skriver heller ikke længere, for der er ikke noget at skrive om, for der er ikke noget galt nu.
Overskud.


Tænk hvis jeg vidste hvordan man skriver om at være lykkelig lige nu.







Standby

Jeg har lyst til at skrive om den her weekend.
Jeg har lyst til at skrive om alle de ting vi har lavet,
og om hvor perfekt du er på så mange områder.
Om hvor flot du er, når du rejser dig op - nøgen i morgenlyset.
Hvor sød du er, når du holder min hånd på vej ned til tanken.
Hvor god du er, når du vasker op, ruller joints og bager boller.
Hvor irriterende du er, når du niver mig og bider mig og giver mig sugemærker på kinden.
Om hvor rart det er, at du er i nærheden af mig.
Og om hvor dumt og ensomt det er, at jeg ikke har mere at byde på selv.

Men ordene bliver aldrig mere komplicerede end "jeg savner dig allerede".
og de beskriver udmærket den afhængighed jeg allerede har udviklet.

Øde øer

Du smilede vist, sukkede. Strøj instinktivt en finger under mit øre, og spurgte, om du måtte have lov til at tænke over det. Og jeg var fuld, svarede ja, og tænkte ikke så meget over det selv.

Nu er jeg vred - nej, irriteret, ikke vred, på mig selv over, at jeg har brug for titler.
Jeg vil tildeles et navn, en historie, et ID.
Jeg vil sættes i bås. Jeg har brug for stilstand, lukning og fastfrysning af alle muligheder for forandring.
Jeg har lige så meget brug for orden, som du.

Og det irritere mig.
For jeg vil ikke være en del af din organiserede verden, hvor alt er navngivet og deffineret. Sat i rang, sat på plads.
Din velovervejede lille have. Ubevægelige lille have.
Vil du overhovedet have mig der?

Du smilede vist, sukkede. Strøj en finger under mit øre i en fløjlslet, perfekt bevægelse, og spurgte, om du måtte have lov til at tænke over det. Du burde være færdig med at tænke nu.




Vi laver bare en helt ny verden.
Du og jeg
på en eksotisk strand
Væk fra økonomisk ildebrand
og lidt for mange gram

(Marvis teori)

efterlys

Jeg har brug for 660 kr, et kram, en joint og noget der bekræfter mig i, at jeg stadigvæk er en del af resten af verdenen.
Jeg har brug for fokus, jeg mangler fokus.
Alt jeg har er et stort, tomt hus
og alenetid til på mandag.




Jeg ved ikke,
om jeg vil have ham, der tager min opvask,
lader mig sove længe, mens han bager pandekager,
bider mig i næsen
og slikker mig på panden
låner mig smøger, jeg ikke behøver give tilbage
spørger hvordan min dag har været,
og holder min hånd i søvne

eller om jeg vil have ham, der tegnede linjer i mit ansigt

Udkants Danmark

Vi tilbragte hele døgn på den samme bænk.
Og horisonten kom altid en lille smule nærmere, i takt med at baggrunden forsvandt flere kilometer bagud.
Billedet af den konstante North State cigaret mellem hans fingre, har printet sig fast over alt på bagsiden af min pande. Så præcist tattoveret, at jeg kan tælle hårene på hans hånd.
Men jeg kan ikke huske, hvilken farve øjne han havde.
Eller hvordan han smagte, duftede eller føltes.

Jeg kendte dig så godt dengang.
Det irriterer mig stadigvæk, at du aldrig forgudede mig.
At du aldrig fulgte mig med øjnene, ventede til jeg var helt ude af syne, før du igen kiggede væk.
Når jeg altid var sømmet til dørkarmen selv lang tid efter du forsvandt omkring hjørnet.

Vi tilbragte hele døgn på den samme bænk.
Men så længe du havde dit røg, var det vel ligemeget, om du også havde mig.

Det er en søndags ting

Jeg gik udenfor for at ryge, mens du blev siddende i sofaen. Din terrasse var mørk, jeg kunne studere dig fra den anden side af ruden, uden du ville ane det.
Jeg havde egentligt ikke planer om at kigge på dig. Det var mere det store mørke ingenting, det lille snert af måne og de store træer bagerst i din have, der lige kunne anes.
Men da jeg vendte mig kort, opdagede jeg noget.
Du sad foroverbøjet mod sofabordet, kun iført cowboybukser. Og pludseligt gik det op for mig, hvor flot du er.
Dine arme. Dit bryst. Din ryg. Din nakke.
Du har hele tiden set sådan ud.
Men jeg var slet ikke klar over, hvor voldsomt tiltrukket jeg er af dig.
Hvor meget jeg vil dig.

Get me high

Jeg ryger tre til fire pakker cigaretter om ugen.
Jeg burde stoppe.
Det er dyrt, det er usundt, det er koldt og den nye rygelov gør det sindssygt upraktisk.
Jeg burde stoppe.
Men jeg kan ikke finde på en ordentligt grund, der giver mig lyst til at stoppe.

Det er dyrt, det er usundt, det er koldt og den nye rygelov gør det sindssygt upraktisk.
Jeg har bare stadig ikke lyst til at stoppe.


Som røgringe svæver hun gennem lokalet. Flyder ud i hjørnerne og kvæler mine rygerlunger.



Jeg ved ikke rigtigt om jeg skal droppe rygning,
eller om jeg skal droppe dig.

Fuck

Du har hobet dig op. Inden i mig.
Du har stået i kø, ventet på, at jeg kunne ændre fokus igen.
For lige så snart projektopgave og rengøring er overstået,
har jeg intet at distrahere mig selv med længere.

Og du sidder over alt.

Du koger suppe med min mavesyre
over den ild, du har startet bag mit bryst.
Du bruger mine tarme som sjippetog,
kradser hul indefra.
Forsøger at komme ud

gennem mine hænder og fødder
i form af patetiske slag
og spark,
der alligevel aldrig
vil vokse sig kraftfulde nok,
til at gøre nok skade på dig.

gennem mine øjne
i form af frustration og søvnløshed
som en million nyttesløse tåre,
der ikke har nogen relevans i verden.

Og ordene står lined op
på min tunge.
Onde, men ærlige ord
der har planer om
at gøre alting meget værre
end det i forvejen er.

Og mine kinder udvider sig
støber ligegyldigheds smil på mit ansigt
maler mit udtryk hånligt
og overlegent
i et desperat forsøg på
at få lidt værdighed tilbage.
Den værdighed jeg mistede,
første gang jeg kyssede dig.

Mit hoved gør ondt.
Du gør ondt.

Jeg er sur på dig.
Jeg er sur på alle dem, der mener jeg skal være sur på dig.
Jeg er sur på mig selv, fordi jeg er sur på dig.

Min pande larmer,
overdøver alting med rustne have-værktøjer.
Overdøver hver eneste lille del
af min krop,
der har reageret på dig.

Jeg nægter at reagere på dig.

Jeg nægter at tro på dig.

Jeg burde være ligeglad
Jeg burde sige noget
Jeg burde slå dig
hårdt
i maven.

loop

Du vender ryggen til.
Du hidser dig op
hidser dig ned
og lader som om,
det er ligemeget.

Du går igen
Du siger alt er okay,
som om du er ligeglad
og vi ved begge to
at ingen af os
er ligeglade.

Som om intet betød noget for dig
Jeg ved det betød noget for dig.

Forstår du ikke, du betød noget
du betyder noget
du betyder verden
for mig?

berøring

Jeg ved ikke hvad du gør eller hvordan du gør det eller hvorfor du gør det, men du bør nok stoppe.

Din rygsøjle og lyden af din stemme.
Følelsen af dig under mig
og ved siden af mig. Oven på mig.
Dine fingre
dine ribben
dine tænder
modermærker, ar
hårene på dine arme.

Jeg lukker øjnene,
ruller en halv omgang og mumler noget, der ikke engang giver mening inde i mit hoved.
Og du griner af mig, fjerner mit hår
ånder helt tæt på mit øre,
til jeg vender mig igen.
Fordi jeg ikke kan lade være.

Jeg bliver stadigvæk i tvivl nogle gange.
Jeg bliver stadigvæk i tvivl om hvorvidt, du rent faktisk har været her.
Om min desperate tankefabrik bare har fundet på dig,
lavet dig ud af disneyfilm og erotiske noveller.
Men min desperate tankefabrik ville aldrig lave noget i retningen af dig.

Jeg lukker øjnene igen,
kysser dig og lader mine fingre gå tur på din brystkasse,
de møder dine.
og du stopper mig, holder mig fast.
Jeg ligger stille,
lytter efter, overvejer om du holder vejret
overvejer om jeg selv holder vejret.
indtil jeg falder i søvn.

Jeg ved ikke hvad du gør eller hvordan du gør det eller hvorfor du gør det,
men jeg ville ønske du ville blive ved.
fordi du ikke kan lade være.

tumblr_m7z521m64m1qd2dcwo1_500


Don't leave me high

Du spiller ballon med mig.
kaster mig op i luften og lader mig glide langsomt ned igen.
svæve gennem luften.
og lige inden jeg rammer jorden,
slår du til mig igen.
kaster mig op i luften
og gentager
gentager
gentager.















Flyv med mig
ryg med mig
slap af med mig
tag væk med mig
træk vejret med mig
lev med mig

fuck med mig
lige nu fucker du jo bare med mig.


blæs mig omkuld
spil spillet med mig
skål med mig
vær ærlig
lyv
hentyd
lad som om
forvir mig
indrøm alting
hold fast om mig
fortæl mig ting
gør mig fortvivlet
gør mig lykkelig
råb af mig
hvisk til mig
tag afsted
kom tilbage
tag min arm
tag min hånd
tag mig steder hen
overrask mig
skuf mig
hold mig vågen
hold mig i søvne
husk mig
glem mig
græd med mig
grin med mig.
flyv med mig.

Cocaine

"She's like...
Like a planet, man. From another galaxy.
You just wanna get lost in her forever. If I could do that, I swear.
Spending the entire day in her cottonjungles, diving in her vanillaflavored oceans finding undiscovered, sacred caves. The most beautiful and holy corners of her body.
She made me wanna draw a map.
And she could mark those special little places she wanted me to visit.
So if I got occupied in the skyscrapers, getting me higher than I knew possible, I could always find my way back to the X."

Nogle gange går det hele i stå


Det var mørkt.
Langt væk kunne jeg se lys i tagvinduet, men det forsvandt i natten, dansede direkte uden om os.


Det regner
Hvad skal der ske nu?
Hvad gør vi nu?

Du var min i natten. i mørket.
og du var min under solen.

Men nu regner det



sagt før, ment før

Jeg kunne godt have fortalt, det ville ende sådan
for det er sådan det ender
altid.

Jeg kunne godt have fortalt, at det ikke skulle betyde noget
for hvis det betyder noget
det må aldrig betyde noget.
















Det var aldrig meningen det skulle betyde noget
Jeg skulle vælge.
Så jeg valgte.
Og så kan man ikke vælge tilbage igen.
Men jeg var tilfreds.
Og nu
nu er det helt forsent
og hvad hvis jeg valgte forkert?

Ærligt/Ærgeligt

Jeg er træt, men jeg vil ikke gå i seng før klokken otte, og jeg har så mange ting jeg skal gøre inden klokken otte, men jeg er alt for træt til at få det gjort. Og jeg er sulten, men vi har ikke noget mad, og jeg er for træt til at lave noget, og jeg har ikke nogen penge, så jeg kan ikke handle, og jeg har ikke tid til at handle, for der er så mange ting jeg skal gøre inden jeg går i seng.
så jeg sætter mig under min dyne og græder lidt
for det er det jeg gør, når jeg er sulten og træt og stresset.

hvordan det fungere

Hun leder efter noget, som ikke eksistere i ham.
noget roligt. Noget eftertænksomt, intelligent og dybt.
nogle skygger, der ikke er gemt så langt væk.

Og han leder efter noget, som hun ikke er og aldrig bliver.
noget genert og rødmende. Noget, der venter på signaler.
noget helt uden skygger, noget der bare forstår at være stille.

Så han knalder med søde piger i blå kjoler og all stars,
mens hun knalder med langhårede mænd med skæve smil, der spiller guitar.

Og de knalder med hinanden.
fordi de rolige og generte ikke vil have de useriøse og offensive i længden.


hvis vi nu bare ryger os skæve og har sex hele natten
snakker om de ting vi mangler at snakke om
og de ting vi har snakket om
vi kan sove længe, selvom jeg skal tidligt op

det er bare et forslag

Under den cubanske stjernehimmel.

Du smiler gennem røgen. rigtigt langt væk.
Jeg kan kun vente på at luften bliver ren
og du går i min retning igen.
og er det dumt at sige, at du og dine rubinfarvede negle har stenet mig totalt?
Jeg er kravlet ned i en pubbe af selv-destruktion og den er både cliché og banal
Men dine instagram billeder af champagne og cigaretter og det gode liv har trukket mig derned hvor jeg ikke kan trække vejret. jeg ville så forbandet gerne være en del af det liv.

Roskilde

Det prikker under min hud og jeg kan ikke sidde stille. Jeg har lyst til at græde og sparke til alting i ren frustration og skuffelse.
I morgen er det hele sikkert faldet på plads igen. Men frygten for, at det falder på en forkert plads danser rundt i min mave helt høj på kokain.

Det er når alting så ud til at lykkedes og alting så går galt.

Drengeliv

jeg laver billedkollager på min væg med nøgne mænd, tomme ketchupflasker og tusindvis af øl.
Det handler vist om lykkelig ungdom og lyd under hud.



Du var så smuk, at jeg måtte stoppe op.
Du var så smuk, at alle andre blev grimme.



Måske vil jeg bare have dig.
For jeg er vel ligeglad med blå eller brune øjne. Jeg er vel ligeglad med sjat- eller fuldskæg. Jeg er vel ligeglad med højre eller venstre orienteret eller slet ikke orienteret. Jeg er vel ligeglad med gymnasium eller handelsskole eller ingen skole.
Jeg er vel ligeglad med videnskabeligt match making og personligheds tests.
Jeg er vel ligeglad med om vi passer sammen.
Jeg er vel ligeglad med det hele.
Jeg vil bare gerne have dig.

Men du er garanteret ikke ligeglad med blond eller brunette.
Og jeg er garanteret på den forkerte side.
Forsvind. Forsvind. Forsvind. Forsvind. Forsvind. Forsvind.
Jeg har ikke lyst til at tænke på dig mere.
Forsvind.
Du er det eneste jeg tænker på.
Smukke mennesker har smukke venner, fordi smukke mennesker bedst kan lide andre smukke mennesker.



Løb hurtigt, løb lige nu.
Løb den anden vej rundt, stop op, decha vu
Jeg tager det i mig igen
For du har vist nok at slås med.

Er himlen faldet ned over dig igen?
Hvem har malet mørke rende under dine øjne og hvorfor stjal de din seng?
Du siger du ikke er en superhelt,
vi spørg om det nu skulle være noget specielt.
Du siger du sidder fast. Vi kan godt se du sidder fast.

Lysten til at tage fat rundt om hans talje, presse hovedet mod hans brystkasse og gemme mig i en blå winbreaker resten af dagen.
Eller håbet om, at han ville gribe mig, løfte mig og tage mig lige der på toppen af papkassehøjhuset.

Nordsø

Jeg kan huske, at du havde en striktrøje med store huller på, fordi mit ur sad fast i den da jeg første gang holdt om dig.
Jeg kan huske, at dine negle var sorte, fordi din kind kløede og dine fingre forstyrrede vores øjenkontakt.
Jeg kan huske, at vores sko næsten var samme farve, fordi jeg kiggede på dem istedet for dig hele vejen hjem.
Jeg kan huske, at der hang tre tynde, men fine guld armbånd på din venstre hånd, fordi de klirrede i luften når du skålede med de andre drenge.
Jeg kan huske, at du havde stramme cowboybukser på, for jeg kan huske, at jeg tog dem af dig.

Jeg kan huske, at du føltes lige så varm og lugtede lige så lykkeligt, som den første forårsdag.
Men at du på den anden side af solopgang, var lige så kold som den vinter, der nok aldrig slutter.



















Jeg kan huske, at du havde stramme cowboybukser på, fordi jeg aldrig kommer ind under dem igen.

Mine cigaretter er forsvundet

Jeg har sex and the city, hvidvin, chokolade skildpadder og hele natten.
Eksamener, Søren og forkølelse virker pludseligt ligegyldigt



nej. Jeg elsker dig.
Jeg er møg hamrende, head over heartbeat, vanvittigt dødeligt forelsket i dig.
Fuck
Havde de været alene, havde hun stortudet. Men de var omringet af fulde mennesker i sommertøj, og hendes øjne var næsten lige så røde som hans t-shirt.
Da han kiggede op, så han papirsommerfuglene, som han havde gemt på siden sidste sommer, flyve væk mod den åbne himmel. Og fik de truendem sorte skyer i horizonten deres vilje, ville de små insekter dø ud og smelte og falde til jorden. Det vidste de begge to.
"Er det det?"
Hun nikkede opgivende, rejste sig og gik.
Og da det begyndte at regne blev han siddende op af hegnet.

I går var en god dag, imorgen er det mandag.

vilde lørdage, hvor jeg tog til karneval og drak øl, badede med en fremmed grøn mand, tog mit tøj af på burger king, fandt et nyt kostume på græsplænen, drak øl på mine nye bekendtes altan og dansede på gaden til jeg ikke kunne mere.
Dovne søndage med hudafskrabninger på benene, blå mærker på armene og store riller under fødderne, middagslur og fodbad i skyggen, hovedpine og hjemmelavede burgers.


Tristan

Han har lysebrune dreadlocks til midt på ryggen med brede skuldre. Pæne, hvide tænder og bløde, rosa læber, der udgør et fuldstændigt latterligt smukt smil, omringet af et tyndt lag halv-sjasket skæg.
Jeg overvejede som det første, om jeg kunne tillade mig at tage fat i hans utroligt velskabte kunstnerhænder, selvom vi kun havde kendt hinanden i to minutter.


Jeg snakker så meget om min vilde ungdom.
Men lørdag aften bliver tilbragt med te og et tomt word dokument.
Og det er helt, helt ok.


Du slettede din facebook.
Slettede dig selv
fra min verden..
Hvad er der med dig?

Jeg får knuder i maven
og lige mellem mine øjenbryn
midt på mit bryst
og min håndflade.

Hvor er du?
Hvad laver du?
Hvad tænker du på?

Jeg vil så uendeligt gerne vide det.
Latterligt, latterligt.

Og jeg slår knude på mig selv
for der er ikke noget at gøre.

Du er slettet fra min verden.
Totalt.

Jeg mødte en pige med en løve på sin ryg

og jeg føler ligesom jeg kan genkende billedet af mig med tørklæde rundt om hovedet, der sidder klokken lort om natten i hjørnet af mit værelse bag en computerskærm, omringet af bøger, notaterpapirer og skåle med diverse nødder og frugt.
Og var det ikke noget med, at jeg, sidste gang jeg sad på denne måde, sagde noget i retningen af: "Hey, jeg starter lige i ordentligt tid næste gang", og at jeg gangen før det sagde noget i retningen af: "hey, jeg starter lige i ordentlig tid næste gang".
Og alligevel... åh gud alligevel, sidder jeg her mandag nat og drikker cola og har lyst til at dø.
For jeg er verdensmester i at udsætte og jeg lærer aldrig at være i god tid.
Basta.

kærlighed fucking kærlighed

Jeg tror også bare det er så vigtigt,
at man en gang imellem kysser andre på kinden eller panden,
stryger dem hen over skulderen,
krammer dem
eller tager om dem.
Bare fordi det jo varmer.
og det gør jeg så, og folk smiler og bliver lidt gladere. og der er ikke rigtigt nogen, der gør det ved mig.

Jeg føler lidt for ofte, jeg er den eneste, der har gult tøj på og jeg smiler og er omgivet af sure mennesker, der ikke fatter, at hvis det regner, så køber man en blomstret paraply og et par gummistøvler.
Sværere er det ikke.

Jeg er snart træt, men jeg bliver ved med at gå rundt og kramme folk i min grimme, gule cardigan. Det virker nok en dag.

all the lonely people

Jeg vil så gerne snakke med dig.
jeg vil så gerne gøre noget.
for du sidder med trætte øjne
og venter
og der komme ikke nogen.
og jeg vil så gerne gøre noget ved det,
for du kan ikke gøre mere selv.
og du er jo sikkert sød,
men du sidder bare
og venter.
og jeg vil så gerne,
men jeg
jeg orker det simpelthen bare ikke...
undskyld

glade dage fra idag af

Stearinlys tændt og jeg drikker te med flødejazz, der er langsomt og cheesy på den fantastiske måde.
Det er utroligt vinter agtigt..
Men jeg har nydt solen fra den stod op til den stod ned og jeg vil gøre det samme i morgen. For jeg har fri næsten hele ugen. :)

Kom maj du søde milde, gør skoven atter grøn

April er overstået om to dage. Solen begynder snart at skinne igen.
Paris
Aalborg karneval
Skive festival
Northside festival
Roskilde festival
Cubacubacuba
Grimfest
og brønderslev forfatterskole.

Jeg krydser fingre for, at intet går galt.


Jeg har den her åndssvage, åndssvage drøm hele tiden..
Jeg står ude på en lang vej ude i ingenting. Store marker, endeløs asfaltvej.
Det blæser voldsomt og jeg bliver skubbet den samme retning hver gang.
Mere sker der ikke.
Vi havde stjernerne under os i en rus af evigt eventyr og smil
på vandretur i bare tær
Og jeg vil så gerne vide..
Hvordan endte vi her?



Jeg har svært ved at finde plads til det permanente..

Oh i love, oh i love, oh i love what you do to my head

Det roder i min seng, i mit skab, på mit skrivebord og i min taske.
Det roder udenfor.
Det roder i mit hoved.

Kom og bank på min dør.
Kys min skulder.
Tag min opvask.
Lån mig en smøg og hjælp mig lidt på vej.
For jeg er pis hamrende forvirret..

og for guds skyld.. tag nu med på roskilde og drøm dig væk til the cure sammen med mig..

hvad er tid

Hvor skulle jeg vide det fra?
Jeg er ligeglad og jeg har ikke tid til det her.


"If you're so funny, then why are you on your own tonight?
And if you're so clever then why are you on your own tonight?
And if you're so very entertaining then why are you on your own tonight?
And if you're so very good looking, why do you sleep alone tonight?"


Dine spinkle hænder efterlod spinkle brændemærker på min hals.

Jeg hader dig.
Hvis ikke du var så fucking høj, så ville jeg ikke have set dig. Men du skal absolut være høj og ranglet og fantastisk og stikke op over alle andres hoveder.
Hvem har du øjenkontakt med? Hvorfor kigger du så seriøst på ham og ikke på mig?
Melankolsk og alvorlig. Du kunne lige så godt være bleg og have halvlangt, sort hår til at hænge ned over dine øjne. Det ville passe ind. Men du har fint, kort, brunt hår og store, grå øjne.
Hvorfor er du så seriøs?
I en hurtig bevægelse trækker du venstre mundvig længere op end fysisk muligt, indtil dit ikoniske halvmåne smil fylder halvdelen af dit ansigt.
Min mave vender sig, mine knæer knækker, mit syn bliver slørret og en eller anden fylder mit hovede med cement. og i et øjeblik troede jeg, at jeg ville falde sammen på gulvet og kaste både mavesyre og forelskelse op.
Fuck, hvor jeg hader dig.

Du smiler aldrig til mig.



































I'm gone,
you aint gonna bring me back.
So gone,
couldn't tell you where i'm at

Jeg er sådan en pushover

I aften skal jeg ikke lave noget. Det er det jeg tænkte. Det er det jeg har tænkt hele dagen.
De andre tager i byen. Jeg har ikke lyst til at tage i byen. Jeg har lyst til at se gossip girl og spise slik. Med mig selv.
De bliver ved med at snakke om at tage i byen. Jeg har stadigvæk ikke lyst.
I aften skal jeg ikke lave noget, for i morgen skal jeg være proaktiv igen.
De snakker stadigvæk. Nu lukker jeg facebook og slukker min telefon. For jeg skal ikke med.
Tager nattøj på og tænder for fint musik. Forbereder mig på endnu en hyggelig aften med mig selv, og nu har jeg lyst til at tage i byen.
Egentligt ikke, men alligevel.
Jeg åbner det hele igen, skriver et ja (point of no return) og jeg ved godt, at det enten bliver den fedeste aften længe eller fucking kedeligt.
Jeg har stadigvæk ikke rigtig lyst, men jeg har en god hårdag, og jeg ved godt, at hvis jeg bliver hjemme, kommer jeg til at tilbringe det meste af aftenen på at overveje, om jeg skulle være taget med alligevel.
Hårdt liv. Det skal nok blive ok.
Jeg har lige købt nye sko.
"Pepper wasn't served in her home; she'd heard on Galen Drake that it was not absorbed by the body, and it was disturbing to Aunt Gladys to think that anything she served might pass through a gullet, stomach, and bowel just for the pleasure of the trip"
- Goodbye Columbus, Phillip Roth

Wasted fridays

Jeg sidder lidt i hjørnet med min øl. Kigger på smukke mennesker og grimme mennesker, fulde mennesker. De danser, og jeg ville egentligt gerne danse med. Men jeg orker det ikke. Jeg vil gerne hjem snart.
Folk snakker, folk griner, folk er kedelige.
Jeg vil gerne hjem snart, men egentligt håber jeg stadigvæk på, at det snart bliver til noget. At der snart sker noget. Så jeg bliver siddende blandt de venner, jeg ikke rigtig har lyst til at snakke med.
Smider chancer som man smider mønter i en frugt maskine, men vinder ikke noget på det.
Jeg tager hjem snart.
Hvis du dog bare ville være her og ikke så fucking langt væk.

Jeg kunne holde dig for evigt.

du er dum du er dum du er dum

Nogle gange er det bare nemmere at give efter, gemme sig under dynen og lade være med at fortælle nogen, at man ikke forstår det.

Elefanthuer

Aftenssolen sad fast, bag dine øjnes overflade i et øjeblik.
Indtil du blinkede den væk.
Og vi dansede i måneskinnet, mens vinteren var vores.
Vi havde begge to ild i håret.
Og det er alle de undskyldninger, der trækker os ned.
De unødvendige forventninger til dig selv.

Kaffebrune balloner båret af alfer to og to.
Jeg vandrer blandt piger i farver og mænd i sorte sko.
Der gemmer sig vist et helt nyt univers bag dine øjenlåg.
Tag mig med derhen.
Eller tag mig med dig hjem.
Bare indtil vi får kæmpet os vej ud fra byens brede mure.
Jeg kan mærke dit åndedræt bag sorte elefant huer.
Så tag en chance, for alle chancerne er vores nu.
Tag min hånd, vi kunne flygte i farvede sko.
Jeg hader cigaretter, med alt det forfærdelige de gør ved en.
Men jeg elsker at ryge, med alt det dejlige det gør ved en.

balletfingre

En balletdanser løb forsigtigt op af hans overarm og stoppede midt på skulderen. Hun drejede rundt et par gange, faldt tilbage, men genfandt balancen på hans skuldreblad. I lange bevægelser dansede hun sig tættere på nakken, hvor hun i et øjeblik hvilede lige under de korte nakkehår, inden hun hoppede helt ind i den mørkebrune mark. Hun kiggede op på solen og dansede videre mellem de høje strå.
Han vågnede, og ud af ingenting gik der ild i hende.


Jeg savner dine balletfingre. Jeg mærker dem stadig på mine arme og min brystkasse, og jeg vågner op og fryser og jeg... Jeg mærker dig stadig ligge ved siden af mig. Jeg kan stadig høre dit åndedræt, og du er der. Nogle gange var jeg bange for at rulle hen over dig. Jeg var bange for at holde dig for stramt, jeg var bange for at knuse dig. At jeg pludseligt skulle åbne mine øjne og være omringet af de porcelæns stumper, der ville være tilbage af dig. Jeg var aldrig bange for, at det var dig, der skulle vågne op og se mig ligge i tusind stykker omkring dig. Og jeg havde aldrig set, at du bare ville rejse dig og gå.
Men jeg savner dine fingre. Dine brændende bjørneklør og jeg mærker dem stadig.

Nat

Jeg husker, at det regnede næsten hele natten.
Nogle gange lidt, andre gange meget.
Mine strømpebukser var våde, men det var okay.
Jeg husker, at jeg havde mine arme under din jakke,
det sidste, varme sted i Galway.
Jeg husker fuglene i baggrunden, tusind af dem
Jeg husker du sagde, at fuglene synger døgnet rundt,
og jeg tænkte, at jeg ikke havde hørt dem før du dukkede op,
men at de var overalt omkring os.
Jeg husker hvordan himlen skiftede farve og stjernerne forsvandt.
Hvordan jeg pludseligt igen kunne se dine øjne.
Jeg husker, at jeg på et tidspunkt fik det ubehageligt,
at jeg gerne ville hjem.
Men jeg fik det bedre, og ønskede, at det aldrig ville blive dag.
Jeg husker dine arme omkring mig så tydeligt.
Jeg husker, at mine ben rystede,
jeg var et øjeblik bange for, at de ville falde sammen under mig.
Men jeg husker dine arme omkring mig så tydeligt.
Jeg husker hvordan vinden sneg sig ind under vores tøj.
Jeg husker præcist hvor koldt det var,
men dine hænder var varme.
Du gav mig dine handsker og pustede på mine fingre, men jeg forblev kold.
Jeg husker, at jeg kaldte dig negativ,
og at du ikke troede på det, da jeg sagde, at alting nok skulle gå.
Jeg husker dine hænder på min kind
på min pande
på min næse og mine læber
overalt i mit hår og omkring mine hofter.
Jeg husker, at du på et tidspunkt ikke vidste hvor du skulle placere dem,
fordi du ville røre mig overalt inden det var for sent.
Jeg husker dine krøller, dine fucking bløde krøller.
og dit smil, der fyldte halvdelen af dit ansigt.
Jeg husker, at jeg syntes du var skør.
Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet alle af de ting du sagde ned,
så jeg kunne huske det hele.
Jeg husker, at jeg allerhelst i de øjeblikke, bare gerne ville falde i søvn.
Jeg husker dig i dagslys,
at du var lige så smuk som om natten.
at du var lige så smuk som natten.
Jeg husker hvordan jeg nærmest overfaldt dig i et sidste kram,
før jeg løb
før vi gled fra hinandens hænder i en sidste berøring.
Jeg ville ønske jeg havde skrevet det ned, men..
In twenty years, in fourty years.. promise me, you still remember this moment, where we're standing right here like this. Promise me.
Og jeg er bange for at glemme det hele igen.
Jeg husker dine arme omkring mig så tydeligt.

day one hundred seventy eight

Kære Alexander

Om lidt over en dag tager jeg til Dublin og når jeg kommer hjem igen om lidt over en uge er min storebror rejst langt over Atlanterhavet.
Jeg kommer til at savne ham.
Vi ser sjældent hinanden, vi skændes altid og han stresser og frustrere mig som ingen andre.
Men det er mest det, at "det gør vi en anden gang" pludseligt først kan være om et halvt år eller måske aldrig.
Det er mest det med, at jeg ikke lige kan spørge ham om noget. At jeg ikke lige kan fortælle ham et eller andet.
Jeg tænker lidt på, om jeg nu har sagt det jeg gerne lige ville sige.
Det er tosset.
Vi har set film nu, vi har været gode venner. Og nu skal han ud og svømme med hajer, bestige vulkaner og snakke spansk.

Det regner

Lilla snørebånd og sorte sko, under sorte Hummel bukser og en stor, sort jakke med pels i huen. Han havde skæg, sort fuldskæg. Sort hue og sort hår inden under. Og beskidte, lilla snørebånd, der ikke var snørede.
Hans fingre var snavsede, det kunne ses på lang afstand.
”Fryser du?” fik hun fremstammet.
Med fokus fastholdt på forruden rystede han på hovedet.
Det var pisse koldt, selvfølgelig frøs han. Men varmen i den gamle, blå rustvogn hun kørte rundt i var alligevel lige så gammel og rusten, så det kunne være lige meget.
Ud af øjenkrogen lignede han bare en mørk plet. Selv hans øjne var lige så sorte som enden af en afbrændt tændstik. Han var generelt som enden af en afbrændt tændstik. Engang var der sikkert ild i ham. Han måtte have været en stor, rød flamme, indtil noget eller nogen slukkede ham. Nu var han bare uhyggelig at se på.

Vi er snart færdige med at eksistere.
Det virker måske så langt ude.
I øvrigt elskede hun ham. Og han elskede enkeltheden.
Enkeltheden i altid at vide, hvor han havde hende.
Enkeltheden i at fortælle hende, hvor dejligt hun sang, og så få lov til at falde i søvn imens hun spillede.
Enkeltheden i at betale for hendes kaffe, holde hende i hånden på strøget og se på og virke interesseret når hun prøvede sko.
Enkeltheden i at ofre en time af hans aften på en ensformig telefonsamtale bestående af en kort redegørelse af hans dag, detaljeret beskrivelse af en eller to situationer, større eller mindre diskussion af denne situation, en hurtig aftale om hvornår de skulle ses igen og til sidst, som altid: ”Jeg elsker dig. Godnat”.
Enkeltheden i at give og få tilbage.
Han havde næsten glemt Le, men det er svært at holde op med at tænke på noget, han for to måneder siden tænkte på konstant.

Noah

De smilede til hinanden i spejlet, og pludseligt lå det hvide hår over alt på gulvet. Hun var skæv, og han ville ønske hun var skæv nok til at kysse ham.
Hvad er værst at vågne op med.. Grimt hår eller smagen af Kunstmann i munden?
Hun forsvinder måske fra mig nogle gange.
Hvis vi begge to har andre ting at koncentrere os om.
Jeg ved aldrig rigtigt hvor jeg har hende.
Men det er fint, for jeg ved hun altid er der.

morgen

Klokken er nu kvart i 8
Jeg drikker kaffe, høre radio og skal til at skrive opgave.
Det sner udenfor, men jeg har uldstrømper på. :)

Jeg savner min vilde ungdom.

Nu brænder det hele op i SRO, for lidt søvn og evig forkølelse.






Fødselsdag, studieretningsopgave, skriveblok, dårlig økonomi og fuck hvor er jeg forkølet.



























Solskin, Roskilde, Cuba, bare ben, is, lugten af sommer og fuck hvor jeg glæder mig nu.