Jeg går kun halvejs,
inden jeg går hjem.
Jeg går kun der hvor blæsten beslutter sig for at blæse mig hen.
Jeg går hurtigt,
det er snart ovre igen.
For jeg har svært ved at finde plads til det, der kunne være permanent.
Himlen skifter farve og vi
er snart færdige med at eksistere
Så tag de tommer takter
og hvisk dem ud.
Det virker måske så langt ude nu…
Men det er her jeg begynder at visne.
