Jeg ved ikke om jeg savner dig,
eller om jeg savner dagene med dig.
For det er ikke nogen hemmelighed, at vi er alt for forskellige nu.
At du forsvandt fra mig,
at jeg greb ud efter dig, men måtte give op til sidst.
Jeg ved ikke..
Griber du ud efter mig nu?
Forsøger du at starte forfra?
Jeg ved ikke om det er for sent, for det er det egentligt ikke.
Jeg mente dengang, at du var min bedste veninde.
Det var du.
Jeg husker dig som den eneste der forstod mig.
Og nu overvejer jeg lidt, om du forstår mig lidt igen?
Jeg ved ikke om det hele har bare ændret sig lidt for meget.
