Aftenssolen sad fast, bag dine øjnes overflade i et øjeblik.
Indtil du blinkede den væk.
Og vi dansede i måneskinnet, mens vinteren var vores.
Vi havde begge to ild i håret.
Og det er alle de undskyldninger, der trækker os ned.
De unødvendige forventninger til dig selv.
Kaffebrune balloner båret af alfer to og to.
Jeg vandrer blandt piger i farver og mænd i sorte sko.
Der gemmer sig vist et helt nyt univers bag dine øjenlåg.
Tag mig med derhen.
Eller tag mig med dig hjem.
Bare indtil vi får kæmpet os vej ud fra byens brede mure.
Jeg kan mærke dit åndedræt bag sorte elefant huer.
Så tag en chance, for alle chancerne er vores nu.
Tag min hånd, vi kunne flygte i farvede sko.
