Vi tilbragte hele døgn på den samme bænk.
Og horisonten kom altid en lille smule nærmere, i takt med at baggrunden forsvandt flere kilometer bagud.
Billedet af den konstante North State cigaret mellem hans fingre, har printet sig fast over alt på bagsiden af min pande. Så præcist tattoveret, at jeg kan tælle hårene på hans hånd.
Men jeg kan ikke huske, hvilken farve øjne han havde.
Eller hvordan han smagte, duftede eller føltes.
Jeg kendte dig så godt dengang.
Det irriterer mig stadigvæk, at du aldrig forgudede mig.
At du aldrig fulgte mig med øjnene, ventede til jeg var helt ude af syne, før du igen kiggede væk.
Når jeg altid var sømmet til dørkarmen selv lang tid efter du forsvandt omkring hjørnet.
Vi tilbragte hele døgn på den samme bænk.
Men så længe du havde dit røg, var det vel ligemeget, om du også havde mig.
