Det regner

Lilla snørebånd og sorte sko, under sorte Hummel bukser og en stor, sort jakke med pels i huen. Han havde skæg, sort fuldskæg. Sort hue og sort hår inden under. Og beskidte, lilla snørebånd, der ikke var snørede.
Hans fingre var snavsede, det kunne ses på lang afstand.
”Fryser du?” fik hun fremstammet.
Med fokus fastholdt på forruden rystede han på hovedet.
Det var pisse koldt, selvfølgelig frøs han. Men varmen i den gamle, blå rustvogn hun kørte rundt i var alligevel lige så gammel og rusten, så det kunne være lige meget.
Ud af øjenkrogen lignede han bare en mørk plet. Selv hans øjne var lige så sorte som enden af en afbrændt tændstik. Han var generelt som enden af en afbrændt tændstik. Engang var der sikkert ild i ham. Han måtte have været en stor, rød flamme, indtil noget eller nogen slukkede ham. Nu var han bare uhyggelig at se på.