Nat

Jeg husker, at det regnede næsten hele natten.
Nogle gange lidt, andre gange meget.
Mine strømpebukser var våde, men det var okay.
Jeg husker, at jeg havde mine arme under din jakke,
det sidste, varme sted i Galway.
Jeg husker fuglene i baggrunden, tusind af dem
Jeg husker du sagde, at fuglene synger døgnet rundt,
og jeg tænkte, at jeg ikke havde hørt dem før du dukkede op,
men at de var overalt omkring os.
Jeg husker hvordan himlen skiftede farve og stjernerne forsvandt.
Hvordan jeg pludseligt igen kunne se dine øjne.
Jeg husker, at jeg på et tidspunkt fik det ubehageligt,
at jeg gerne ville hjem.
Men jeg fik det bedre, og ønskede, at det aldrig ville blive dag.
Jeg husker dine arme omkring mig så tydeligt.
Jeg husker, at mine ben rystede,
jeg var et øjeblik bange for, at de ville falde sammen under mig.
Men jeg husker dine arme omkring mig så tydeligt.
Jeg husker hvordan vinden sneg sig ind under vores tøj.
Jeg husker præcist hvor koldt det var,
men dine hænder var varme.
Du gav mig dine handsker og pustede på mine fingre, men jeg forblev kold.
Jeg husker, at jeg kaldte dig negativ,
og at du ikke troede på det, da jeg sagde, at alting nok skulle gå.
Jeg husker dine hænder på min kind
på min pande
på min næse og mine læber
overalt i mit hår og omkring mine hofter.
Jeg husker, at du på et tidspunkt ikke vidste hvor du skulle placere dem,
fordi du ville røre mig overalt inden det var for sent.
Jeg husker dine krøller, dine fucking bløde krøller.
og dit smil, der fyldte halvdelen af dit ansigt.
Jeg husker, at jeg syntes du var skør.
Jeg ville ønske, at jeg havde skrevet alle af de ting du sagde ned,
så jeg kunne huske det hele.
Jeg husker, at jeg allerhelst i de øjeblikke, bare gerne ville falde i søvn.
Jeg husker dig i dagslys,
at du var lige så smuk som om natten.
at du var lige så smuk som natten.
Jeg husker hvordan jeg nærmest overfaldt dig i et sidste kram,
før jeg løb
før vi gled fra hinandens hænder i en sidste berøring.
Jeg ville ønske jeg havde skrevet det ned, men..
In twenty years, in fourty years.. promise me, you still remember this moment, where we're standing right here like this. Promise me.
Og jeg er bange for at glemme det hele igen.
Jeg husker dine arme omkring mig så tydeligt.

day one hundred seventy eight