Hun har sit femte glas vin i sin tynde hånd.
Og hun stopper ikke der, selvom det er anbefaldet.
Det er kun en halv time siden de kom.
og hun er godt igang.
Sorte sko baner sig vej mellem de dækkede borde
Sorte sko der kostede lidt over en million
Mørkeblå øjne, de røde læber er store.
Og alle andre synes hun ligner en million.
Og under faverige blomsterguirlander
Sidder Kristoffer Alexander
Og graver sig ned i sit eget tomrum.
Ønsker sig væk i et enkelt sekund
Han tegnede engang sin mor i en kjole
næsten var magen til den hun nu har på.
Et par dage efter, da han kom hjem fra skole
Lå den i skraldespanden.
De griner højt med dyre drinks og dyre jakkesæt.
For at dække over, at de egentligt græder indeni.
På det nyslåede græs, for de det hele til at virke let.
Og han tænker, om de alle sammen er døde indeni?
For Kristoffer Alexander
Sidder under farverige blomsterguirlander.
Af plastik, ligesom resten af selskabet.
Og han ved godt hans mor synes han er flabet.
Men han er efterhånden blevet træt af at lege rig og eksklusiv.
Og er begyndt at se sit liv fra fugleperspektiv.
Og han fandt pludseligt ud af hvor meget han savnede sin far.
som vist bare var en tilfældig mand fra en tilfældig bar.
Men Kristoffer Alexander
Sidder stadig under pisse grimme guirlander.
Og har lyst til at overdøve den højrøstede latter.
Med alle de indebrændte ting ingen alligevel fatter.
Men istedet graver Kristoffer Alexander
sig ned i sit eget hemmelige rum.
For tapet forestiller venlige elefanter.
Og pludseligt er verden ikke så ond.
