Jeg finder dig mere eller mindre ynkelig nu. Som du står der i en rus af billige øl, fortrængte minder.
Du smiler skævt. Du smiler ikke, du griner. Du har absolut intet at grine af. Dit liv består af søndage og meningsløst sex. Arbejder du? Eller er alkohol og lange LA blevet din eneste beskæftigelse? Sikkert.
Hvad? Griner du af mig nu? Jeg er ikke ret sjov. Jeg lever et fantastisk kedeligt liv. Ensformet og struktureret, det har jeg det fint med. Men du finder det måske morsomt? Du mener sikkert, at jeg er lige så latterlig, som jeg mener, at du er sølle.
Jeg giver en kop kaffe til de tømmermænd, du aldrig når at få. Hvornår var du sidst ædru? Hvornår var du sidst rigtig glad?
Måske savner jeg dit nærvær. Du savner vist nærvær generelt. Derfor får jeg lyst til at kramme dig. Jeg har ondt af dig.
Jeg har sgu ondt dig nu.
