"Du skal ikke være sammen med ham"
Hun havde aldrig set ham græde før. Det var måske det, der gjorde det. Hun havde aldrig rigtig mærket ham. Han havde heller aldrig set hende græde.
Sludder, selvfølgelig havde hun mærket ham. Han var lige der. Rødvinsfarvet og smilende.
Han var så dedikeret.
Hvor går grænsen?
Der var noget mellem dem. Som et slør, et upusset vindue. Hun havde længe haft lyst til at smadre den. Men det var efterhånden blevet til lidt af et spejl.
Man må ikke smadre spejle, må man? uheld?
Måske var det bare en illusion. Som om de spejlede sig i hinanden.
Der var der intet galt i.
Hun kunne stole på ham. Han kunne holde af hende.
Men distancen var alligevel så stor.
Hun kunne jo ikke rigtigt mærke ham?
"Du skal være sammen med mig"
Klir klir klir.
7 års ulykke.
Er det ikke sådan når man smadre et spejl?
