"Forsigtigt lod han fingrene glide hen over de farverige balloner. Et øjeblik troede Naomi, at aftensolen sad fast bag hans øjes blanke overflade. Det var kun en genspejling.
Adrian hostede højlydt. Først der opdagede de, at han var gået flere meter væk. Han stod næsten tæt på det grønne hegn.
Artem blinkede solen ud af sine øjne, og smilede bekræftende til Naomi. Hun tog hans hånd og fulgte ham hen til sin bror."
Jeg for ikke skrevet så meget i øjeblikket. Jeg vil så gerne skrive på noget større. Det eneste jeg har er tre navne og et lille glimt af en ide.
