- Noah?
Han vendte sig, og så Le bag sig. Hun så så lille ud i mørket. Det var ikke så mærkeligt, hun var jo også lille.
- Går du?
- Jeg troede du sov.
Hun så ydmygt ned i gulvet og trippede forsigtigt med venstre storetå.
- Undskyld, hviskede hun så.
- Nej. Han tog en beslutning, satte skoen fra sig og gik langsomt mod den selvlysende elverpige for enden af gangen. – kom her.
Forsigtigt greb han fat om hendes hofter og satte hende på det gråmalede bord.
- Jeg bliver her hele natten, okay? Forsigtigt lagde han en hånd på hendes kind og mærkede hende nikke. De purpurblå øjne lyste op i mørket, inden hun lukkede dem, slyngede armene om ham og pressede hagen mod hans skulder. Hans læber strejfede hendes kind, hendes åndedræt strejfede hans øre.
Han trak vejret i hak. Det var efterhånden en månedstid siden han sidst drømte om netop det senarie, og han havde troet, at forelskelsen for længst havde lagt sig. Men nu lå hendes tynde, nøgne fingre på hans skulderblade og tryggede på knapper.
En, der satte længsel i gang. Der fik det til at spænde over det hele, gav ham en pludselig trang til at græde. En, der fyldte ham med begær og lyst til at kaste sig over hende, indtil hvert eneste lille, spinkle behov var opfyldt.
En, der slettede alle minder om Katja. Billeder af hende med sjove hatte, et hvor hun smiler og utallige uden tøj på. Følelsen af hendes hånd i hans, og duften af chanel parfume og abrikos shampoo. Pist væk alt sammen.
Den sidste knap, on/off knappen, trykkede hun på med stemmen.
- Jeg elsker dig jo, hviskede hun, og han mærkede hvordan fornuft, selvrespekt og mest af alt Katja forsvandt. Tilbage var der kun mørket og hans bankende hjerter. Og Le. Les vanilje aroma, Les lysegrønne sjæl og Les hænder på hans ryg. Jeg elsker dig.
Hun rykkede sig bagud for at kigge ham i øjnene og han nikkede, som for at sige, at han elskede hende tilbage.
Så kyssede hun ham i en heftig og bestemt bevægelse. Et stjålet kys fra en hjemvendt soldat, tænkte han.
Hun slyngede sine ben om hans hofter, og han løftede hende op i lårene, bar hende ind i soveværelset og smed hende på sengen.
Og verden stod stille, mens han afklædte hende og sig selv. Hun var smuk. Smukkere end i drømmende, smukkere end nogen anden. Smukkere end sig selv.
Han havde The rumour said fire i baggrunden og ild i sine hænder, mens han kyssede hende så mange steder, han kunne. Det boblede omkring ham, farvede bobler med følelser han ikke kendte. De fløj rundt i rummet, og han vidste ikke om det var fantastiske, verdensaccepterede følelser eller ene dødssynder, men de føltes alle sammen rigtige. Noget gav ham lyst til at rejse sig og fange boblerne, for at se om der stod lykke på en af dem. Men han havde alt for travlt med at have Le lige under sig. Egentligt havde han jo lykken lige under sig.
And there’s red flowers in your split, when you enter my mouth under the bed, down on the floor.
