02:33

Jeg sidder og skriver med mine fingre, der er helt hårde pga for meget guitar. Jeg ved ikke om jeg er fuld, det slingre lidt. Hvor meget drak jeg? 1 somersby, 1 shot vodka, 1 rekorderlig, 1 øl og nu drikker jeg det sidste af min red russian. Jeg stopper da før fem... Min promille skulle gerne være 1-1,2 nu.
Jeg kan høre techno, eller jeg kan høre bassen. Er det naboen, eller inde i mit hoved? Jeg ved det ikke, og nu vil jeg også høre M.I.A eller fosta. Så kan jeg få nok så meget bas.
Mit hår lugter af bål. Det gjorde mit tøj også, men så smed jeg det ud af vinduet. Sov godt under stjernehimlen. Den er stor i nat, stjernehimlen altså. For en time siden lå jeg i sandet i Frederiks arme og kiggede der op. Vi havde hele natten for os selv, og hele himlen. Helt ud over fjoren, og hen til den anden side. Lyset var langt væk, og lige ved siden af os. I form af gløder og flammer, der varmede mine kinder.
Mit værelse emmer stadigvæk bålaroma. Jeg ved ikke om jeg fryser, dynen varmer jo mine ben.
Nu er klokken 02:39 ...
Måske burde jeg bare sove.