Du er ikke så pæn som jeg håbede på.
Du har ikke lyst og rodet hår. Du har ikke blå krystaløjne. Du har ikke et helt fantastisk smil og din hud er ikke sådan bleg og brun på sammetid. Du er faktisk helt kortklippet, så din pande bliver utrolig høj og grim. Du har faktisk ret dovne øjne, og et ret så dovent smil. Og du har ret så mange bumser.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på dig og dine utrolig sjove facebookgrupper. Og så er du jo til alle de bands jeg er til.
Jeg kan godt lide dig, Kris eller hvad jeg nu skal kalde dig. Jeg kan utrolig godt lide at vi blev venner næsten ligesom de gjorde i den der utrolig romantiske kortfilm; signs.
Jeg kan godt lide at vi ikke har nogle fællesvenner, og jeg kan godt lide at du bor langt væk.
Så pokkers langt væk.
