Og godnat til alle der er lige der hvor kloden drejer.
Og hej til stjernerne og månemanden med ild og røg i sin hat.
Jeg kan ænse dig, du trækker vejret lidt hurtigere end du plejer.
Og jeg har på fornemmelsen, at jeg sover lidt bedre den her nat.
For alt er vist en smule forandret.
Selvom alting er ens, regn er bare forvandlet til sne.
Og jeg hvisker gennem mørket.
Men du svarer ikke, for du sover nok allerede.
Er vi blevet lidt ældre? Eller ændrer vi os bare i takt?
Min pulsåre er sprunget, og du er gået fra forstanden.
Alt det nye er ovre, og vi to er stadig intakt.
Og vi er forbi det punkt, hvor vi endelig finder hinanden.
For alt er vist en smule forandret.
Selvom alting er ens.
Og jeg hvisker gennem mørket, og det er latterligt men sandt.
Hvis alt er så fantastisk, hvorfor har jeg så lyst til at græde konstant?
Men mest når du holder om mig.
Og det kun er os to.
For så er vi verden.
Så er der ro.
Og når jeg er uden dig.
Indtil du svinger mig rundt.
Og så er vi verden.
Bare i et sekund.
Og jeg hvisker gennem mørket, at det er latterligt, men sandt
Jeg er inderligt bange for, at du skubber mig ud over din sengekant.
